Mads Eriksen fortalte i januar til bold.dk om en svær tid i Kolding IF, hvor han gik fra at være anfører til at blive smidt ud i kulden. Læs mere om det her.
Nu ser det ud til at lysne for forsvarsspilleren, der har landet en lejeaftale med Hobro IK.
Den nordjyske klub bekræfter tirsdag formiddag, at den rutinerede stopper er ny mand i klubben frem til slutningen af denne sæson.
I en pressemeddelelse fortæller teknisk chef i Hobro IK, Lars Justesen, at han er meget tilfreds med aftalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har med Mads fået fuldendt truppen frem mod dette afgørende forår for Hobro IK. Mads kommer ind og styrker vores forsvar, på en position, hvor vi har været skaderamt, siger han og fortsætter.
- Mads er en leder på og udenfor banen og kommer med en masse erfaring, som jeg er sikker på, vil styrke os. Transfervinduet er nu slut for os, og jeg er meget tilfreds med den trup vi har fået sammensat frem mod forårssæsonen, siger han.
Mads Eriksen har en fortid i klubber som Viborg FF, Skive IK og FC Fredericia.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Kolding IF
Betinia Liga
CampoBet 2. division



































