2024-01-03 13:59:00

Frustreret Jon Dahl fastslår: Jeg er glad i Blackburn

Jon Dahl Tomasson fastslår, at han trives i Blackburn, selvom der økonomisk er skåret ind til benet, som gør det svært at præstere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 3. runde

FT

BLB

5 - 2

CAM

Blackburn har ikke vundet i fem kampe og rasler ned i tabellen i Championship, hvilket har fået Jon Dahl Tomasson til at bede ledelsen om hjælp i transfervinduet.

Udtalelserne fik mange fans til at tro, at den danske manager er utilfreds i Blackburn, men nu fastslår han, at han er glad på Ewood Park trods de økonomiske kvaler i klubben.

- Jeg kan lide alle spillerne, og jeg elsker at arbejde med dem hver dag. Jeg tror, at alle forstår situationen, hvor man skærer 15-20 procent i budgettet, siger Jon Dahl Tomasson til The Lancashire Telegraph.

- Jeg kan lide spillerne, jeg kan lide fansene, jeg kan lide samarbejdet, og at spillerne stræber efter at blive bedre.

- Jeg er meget ambitiøs, og det er mine spillere også. Fansene er ambitiøse, vi har en fantastisk historie og har opnået meget erfaring sammen gennem årene.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Frustreret Jon Dahl fastslår: Jeg er glad i Blackburn
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

- Når budgettet skæres ned, kommer det til at have indflydelse på truppen, som vores direktør også har sagt. Det har det haft, og det er normalt. 

- Vi har mistet notoriske målscorere, vi har mistet rutine. Vores trup er blevet smallere. Omvendt er det vigtigt, at klubben forbliver i live efter en svær periode. Det er ikke noget, jeg har kontrol over; jeg træner bare truppen.

Den danske træner mener bestemt, at han tager ansvar for situationen, når holdet taber.

- Jeg mener, at alle skal tage ansvar. Jeg tager altid ansvar, når vi taber. Vi taber sammen, og vi vinder sammen. Vi er én fælles gruppe, siger danskeren.

Jon Dahl Tomasson har 18 måneder tilbage af sin kontrakt, og der har endnu ikke været snak om en ny aftale.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 3. runde

FT

BLB

5 - 2

CAM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce