Rasmus Thelander blev skadet, da AaB mødte AGF i midten af september, og han er ikke tilbage lige foreløbig.
Til Nordjyske fortæller han, at han pådrog sig en flænge i en knogle i knæet. Den flænge er ikke helet endnu, så han må fortsat væbne sig med tålmodighed.
- Det er selvfølgelig helt vildt frustrerende. Jeg vil altid gerne spille og hjælpe holdet, så det er forfærdeligt at sidde ude, siger Rasmus Thelander til Nordjyske.
Da han blev skadet, fik han at vide, at han kunne forvente en pause på fire til seks uger. Han er nu på tredje uge.
Opgøret mod AGF var den første, hvor hjemvendte Rasmus Thelander spillede fra start. Inden da havde han spillet i to Superliga-kampe som indskifter.


AaB
3F Superliga
































