
Brøndby tabte søndag aften med 0-1 på udebane mod Viborg.
Steve Coopers tropper har således kun fået et enkelt point efter forårets to første kampe, og holdet er uden sejr i de seneste fem spillerunder.
Der var godt gang i svingdøren på Vestegnen gennem vinterens transfervindue, men selv om relationerne måske ikke sidder helt i skabet endnu, er det ikke der, at forklaringen skal findes.
Det understreger Nicolai Vallys over for Viaplay kort efter nederlaget i Viborg.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej, vi bør være gode nok til at være bedre. Vi viste det også i dele af anden halvleg, men vi skal gøre det i en hel kamp, siger Vallys og fortsætter.
- Som jeg sagde før kampen, er der rigtig mange dygtige spillere, som gør det rigtig godt hver dag til træning, og de viste sig også godt frem i dag, men vi skal være skarpere på den sidste tredjedel. Det gælder alle, og så skal vi ikke bagud efter to minutter, siger Vallys.
Brøndby ligger på tredjepladsen i 3F Superligaen med 32 point efter 20 kampe.

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga
























