




John Broos udsættes for hård kritik af Marco Silva efter søndagens Premier League-kamp mellem Manchester United og Fulham.
Fulham-træneren mener, at opgøret startede med en forfærdelig kendelse fra dommeren - og et efterfølgende VAR-kald af samme, dårlige skuffe.
Det fortæller han ifølge Sky Sports.
- Den kommunikation, jeg fik ude ved sidelinjen, var, at straffesparket blev givet for tacklingen, siger Silva med reference til det straffespark, Manchester United fik tildelt, efter at Matheus Cunha gik til jorden efter 18 minutters spil.
Dommen blev efterfølgende omstødt til et frispark, da VAR-billederne viste, at Jorge Cuenca udelukkende ramte bolden.
I stedet fik United tildelt et frispark, fordi Cuenca rev Cunha i trøjen, men den beslutning var ifølge Silva helt ude i skoven.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kampen startede med en horribel, forfærdelig beslutning fra John Brooks med det straffespark, han dømte. En kæmpe, kæmpe fejl.
- Det er første gang, vi i Premier League har set, at dommeren dømmer straffespark for en tackling, og så kommer VAR tilbage med et frispark (for en anden forseelse, red.).
- Fordi beslutningen var så dårlig, fandt de en anden forseelse, som for eksempel trækket i trøjen.
- Jeg ved, hvorfor straffesparket blev givet. VAR gik i en helt anden retning for at finde noget og dermed kunne dømme et frispark, siger Silva.
United bragte sig i front på frisparket via et hovedstød fra Casemiro.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Fulham
Manchester United
Premier League



































