Fulham er rykket ud af Premier League, og nu bliver der ryddet ud i truppen og sagt farvel til en hel stak profiler.
Ryan Babel og Lazar Markovic har kontraktudløb, og de får ikke deres aftaler forlænget. Det samme gør sig gældende for en række af klubbens unge spillere, som ikke er i førsteholdstruppen.
Derudover har Fulham i den afsluttede sæson haft en lang række lejesvende, som nu vender hjem til deres klubber.
Det drejer sig om Calum Chambers, Sergio Rico, André Schürrle, Håvard Nordtveit, Luciano Vietto, og Timothy Fosu-Mensah.
- Vi vil gerne takke alle spillerne for deres bidrag til Fulham, og vi ønsker dem alt godt i deres karrierer, skriver klubben på sin hjemmeside.
Fulham endte næstsidst i Premier League.



Fulham
Premier League






























