






Championship-bolden rullede også tirsdag aften, da nedrykningstruede Reading tog imod nummer to Fulham.
Der var lagt op til noget af en styrkeprøve for Reading, og det skulle også vise sig at blive en af de dage på kontoret, man hurtigst muligt vil glemme.
Efter 13 minutter bragte walisiske Harry Wilson Fulham foran 1-0 med en sikker afslutning foran mål, men trods nedturen fortsatte Reading med at køre på.
Det gav blandt andet Andy Carroll chancen, og han sendte bolden i mål med et fortrinligt saksesparksmål, men desværre for den store angriber blev målet annulleret for offside, og kort efter var han så på pletten igen med et nyt flot mål, som også blev annulleret.
Siden tog Fulham teten, og i overtiden af første halvleg pegede dommeren på pletten i Reading-feltet, og herfra sparkede Aleksandar Mitrovic på 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

En ærgerlig afslutning på halvlegen for Reading, som i anden halvleg fik én over nakken.
Efter en times spil kom Antonee Robinson fri fra sin venstreback og han spillede Wilson fri til at score sit ottende sæsonmål, inden Kenny Tete øgede til 4-0 på et hjørnespark i det 68. minut.
To minutter senere var Neeskens Kebano på pletten med 5-0-målet, inden Tosin Adarabioyo og Aleksandar Mitrovic lukkede og slukkede ydmygelsen af Reading med mål til utrolige 6- og 7-0.
Med sejren er Fulham nu nummer to i Championship med et point op til Bournemouth, som Fulham har spillet en kamp færre end. Reading er tre point over stregen, hvor Peterborough er nærmeste forfølger med en kamp i hånden.