I sommer skiftede portugisiske Ivan Cavaleiro fra Wolverhampton til Fulham på en lejekontrakt, og siden da har han været en af klubbens allerstørste profiler.
Derfor har Fulham været særdeles interesseret i at gøre aftalen permanent – og det er nu lykkedes.
Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Cavaleiro har underskrevet en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2024.
- Siden han kom til klubben i sommer, har Ivan vist sin virkelig kvalitet, og jeg ved, der er meget mere i vente, siger klubejer Tony Khan ifølge klubbens hjemmeside.
- Han er en utrolig dygtig spiller, som allerede har scoret fem mål og lavet seks assists. Han har været fremragende for os hidtil i sæsonen, siger Khan.
Ivan Cavaleiro har, som det kan ses herunder, udmærket sig på flere parametre i løbet af efteråret.


Wolverhampton
Fulham
Premier League
Championship


























