Thomas Reis er færdig som cheftræner i Samsunspor.
Natten til lørdag meddeler den tyrkiske klub på X, at klubben har ophævet samarbejdet med Thomas Reis, der har stået i spidsen for mandskabet siden sommeren 2024.
Fyringen sker efter en periode med to nederlag i streg - det sidste af de to faldt fredag aften på udebane mod Antalyaspor. Her tabte Samsunspor med 1-3.
Selv om Reis nu er færdig i Samsunspor, takker klubben ham for nogle gode år.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I løbet af sin tid hos os har han bidraget til vigtige milepæle gennem sin vision, arbejdsmoral og især med UEFA Conference League-processen, hvilket har givet klubben sportslige succeser.
- Vi takker ham for hans indsats og de værdier, han har tilført klubben, og vi ønsker ham succes i hans fremtidige karriere, skriver klubben på X.
Samsunspor ligger aktuelt på syvendepladsen i Süper Lig.


Samsunspor
SüperLig

































