Så gik den ikke længere for Jörgen Wålemark i Stabæk.
Han er onsdag aften blevet fyret som cheftræner for den kriseramte norske klub, som kæmper for livet i OBOS-ligaen.
Det er den næstbedste række.
– Jörgen er usædvanligt vellidt i hele klubben. Han har været professionel, ærlig og generøs hele vejen igennem. Desværre lykkedes det os ikke at opnå de resultater, vi ønskede sammen.
– Gennem en skuffende forårssæson har vi heller ikke set den udvikling, vi havde brug for. Derfor er vi nået frem til en svær beslutning, som vi mener er den bedste for klubben lige nu, siger formand Jonas Benkow til klubbens hjemmeside.
Stabæk har fundet en midlertidig afløser i form af Bjørn Helge Riise.
Han var assistent for Wålemark, men nu skal han forsøge at få Stabæk over nedrykningsstregen.
I Stabæk er Mads Nielsen, Kasper Pedersen og Frederik Ellegaard på kontrakt.


Stabæk
1. Division



































