2025-09-24 12:52:00

Gaarde genforenes med AaB-chef: Det blev for spændende

Mathias Krogh skal til januar være en del af konsulentfirmaet onenexus, der har den tidligere AaB-spiller og sportsdirektør Allan Gaarde som medejer, og til Bold fortæller den nuværende AaB-akademichef, hvorfor han har valgt at tage springet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 11. runde

FT

LYN

2 - 1

AaB

For nylig kom det frem, at AaB's akademichef Mathias Krogh har valgt at stoppe i klubben fra årsskiftet. 

Onsdag står det klart, at den forestående afsked skyldes, at Mathias Krogh har valgt at takke ja til en stilling som Head of Development i konsulentfirmaet onenexus, der har den tidligere AaB-spiller og sportsdirektør Allan Gaarde som medejer og managing partner i firmaet.

I et interview med Bold fortæller Mathias Krogh, at Allan Gaarde spillede en stor rolle i, at de to til januar genforenes.

- Muligheden hos konsulentfirmaet onenexus var for spændende til ikke at gribe. Jeg har tidligere arbejdet sammen med Allan Gaarde i AaB og har derfor en lang relation. 

- Vi har løbende tjekket ind hos hinanden, og nu (til januar, red.) blev muligheden altså for spændende til, at vi ikke skulle lave noget sammen. 

Mathias Kroghs rolle i onenexus beskrives med hans egne ord som: 'at bistå i analyseprocessen op til den understøttelse af klubberne, som ligger hos os.'

- Rekruttering har altid ligget lidt i mig, så det synes jeg er spændende at få lov at lære mere om, siger Mathias Krogh, der i mandags gav størstedelen af AaB besked om, at han snart er fortid i klubben.

- Det var svært at skjule i mandags, da jeg skulle orientere AaB om det - jeg var noget ked af det.

Hvad ser du frem til i dit nye job?

- I AaB har vi været gode til at tale om, at vi spiller et uendeligt spil, og det kan jeg virkelig mærke, er tilfældet hos onenexus.

- Vi skal arbejde for bæredygtig succes alle steder, og jeg glæder mig til at kunne bidrage til at gøre en positiv forskel. Jeg ser også frem til at beskæftige mig med rekruttering. Jeg har mange års erfaring fra spillersiden, men det bliver spændende at lære mere om, hvordan man håndterer det på bestyrelsesniveau.

AaB's sportschef John Møller fortalte tidligere, at han gerne havde set gerne set Mathias Krogh fortsætte. 

Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 11. runde

FT

LYN

2 - 1

AaB

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce