3F Superliga -Gaarde: Har afvist konkrete bud i januar
2019-01-31 17:16:30
Foto: Getty Images

Gaarde: Har afvist konkrete bud i januar

AaB har modtaget flere konkrete bud på spillere i januar, men de har ikke været interessante nok, forklarer sportsdirektør Allan Gaarde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der har været mere end interesse for nogle af AaB's spillere i januar.

Ifølge sportsdirektør Allan Gaarde har der været konkrete tilbud på hans bord, men det har ikke fristet.

- I løbet af vinduet har der været nogle konkrete bud, men ikke noget, som har været tilnærmelsesvis godt nok. Idéen var heller ikke at sælge nogen spillere, siger Gaarde til bold.dk.

Også i løbet af torsdagens har der været lidt aktivitet.

- Der været nogle forespørgsler omkring nogle lejeaftaler og noget, som ikke har været aktuelt for os, siger han uden at uddybe det nærmere.

Sportsdirektøren forventer ikke den store aktivitet i AaB i transfervinduets sidste timer.

- Jeg forventer, at det bliver en stille og rolig aften, og det har jeg det godt med, siger han.

Eneste AaB-tilgang i dette transfervindue har været Robert Kakeeto, som er vendt tilbage fra et lejeophold i Jammerbugt.

Bardhec Bytyqi er til gengæld røget den anden vej på en lejeaftale frem til sommer. 

anton@bold.dk 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce