3F Superliga -Gaarde: Har mange attraktive spillere
2015-11-30 12:55:02
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Gaarde: Har mange attraktive spillere

Allan Gaarde er klar over, at AaB har mange attraktive spillere, og en del af AaB’s mission er da også at udvikle spillere til at blive solgt til udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB har spillet et flot efterår, hvor især de offensive profiler har strålet. Navne som Lukas Spalvis og Nicolaj Thomsen står derfor givetvis højt på listen i andre klubber, noget sportsdirektør Allan Gaarde godt er klar over.

Men hvor meget der kommer til at ske i januars transfervindue, tør Gaarde endnu ikke spå om.

- Det er meget vanskeligt at svare på. Vi har masser af attraktive spillere, og vi er en sælgende klub. Men heldigvis har vi masser at spille for, så spillerne vil rigtig gerne være her i klubben, siger Gaarde til bold.dk.

- Når man laver en kontrakt med os, så er vi også med til at sælge en drøm om, at spillerne på et tidspunkt kan komme til en større klub i udlandet. Det er også en del af det, vi udvikler spillerne til, men først vil vi gerne have, at de præsterer hos os.

En af de spillere, der ser ud til at forlade AaB er Henrik Dalsgaard, hvis kontrakt udløber. Nordjyderne vil gerne forlænge, men det har Dalsgaard afvist.

- Hans kontrakt udløber jo. Vi har i halvandet år forsøgt at forlænge med ham, men Dalsgaard har været meget konsekvent og helt fair hele vejen igennem, siger Gaarde.

- Vi havde håbet, at vi enten kunne sælge ham eller forlænge ham, men det er ikke lykkes.

Ifølge Gaarde ligger det endegyldigt fast, at Jukka Raitala, der i sommer blev hentet ind fra FC Vestsjælland på en kort kontrakt, forlader AaB ved årsskiftet.

jesper@bold.dk

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce