Victor Nelsson lignede i sommer længe en mand, som var på vej til den spanske storklub Sevilla, og bold.dk kan afsløre, at Sevilla til det sidste forsøgte at hente landsholdsspilleren til klubben.
Sevilla lagde ifølge bold.dk's oplysninger flere bud på Galatasaray-spilleren henover sommeren, og det sidste bud landede seks timer før lukketid på selve deadline day og lød på 17 millioner euro - cirka 125 millioner danske kroner.
Men Galatasaray ville ikke slippe den stærke stopper, som har en frikøbsklausul på 25 millioner euro (187,5 mio. kroner) så Sevilla fik ikke den tredje dansker i truppen, som også tæller Thomas Delaney og Kasper Dolberg.
Sevilla har efterfølgende haft en skuffende sæson og frister en tilværelse i bunden af La Liga, mens Nelsson har spillet samtlige minutter i ligaen indtil nu for Galatasaray, som spiller med i toppen af den bedste tyrkiske liga.
Nelsson var ifølge bold.dk's oplysninger åben for et sommerskifte til Sevilla, men ved ikke, om et skifte bliver aktuelt til januar.
- Jeg vil ikke sige, at jeg ikke er ærgerlig over, at jeg ikke skiftede, men jeg lever bare i nuet, og så må vi se, hvad der sker fremadrettet, siger Nelsson fra landsholdslejren i Qatar søndag.
Er du blevet lovet et skifte i januar?
- Jeg har ikke selv hørt, at jeg har fået lovning på et skifte til Sevilla. Der står en masse ting, også at jeg har fået lønforhøjelse, og det ved jeg heller ikke noget om.
- Lad os se, hvad der sker. Jeg prøver at leve i nuet, og lige nu har jeg fokus på VM, og så må vi se, om det bliver Sevilla eller noget andet, når jeg skal væk fra Gala, siger Nelsson.
24-årige Nelsson har kontrakt med Galatasaray til sommeren 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Sevilla
Galatasaray
SüperLig
VM
La Liga
Danmark

































