2022-08-09 10:02:03

Genk bekræfter: Køber Rasmus Carstensen

Genk bekræfter tirsdag formiddag, at klubben har hentet Rasmus Carstensen i Silkeborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rasmus Carstensen er færdig i Silkeborg.

Genk bekræfter tirsdag, at klubben henter den danske højreback, der får kontrakt til 2026.

Silkeborg udsendte mandag aften en meddelelse om, at 21-årige Rasmus Carstensen var blevet solgt, men oplyste ikke hvilken klub det var til.

Nu bekræfter Genk så, at det er dem, der har sikret sig Carstensens underskrift, og højrebacken glæder sig til udfordringen i Belgien.

- KRC Genk er en stor klub i en stor liga, og jeg er både glad for og stolt af at skifte til klubben. Det bliver ekstremt spændende at prøve mig af på så højt niveau, og jeg glæder mig rigtig meget til udfordringerne, siger Rasmus Carstensen til Silkeborgs hjemmeside.

- Når dét er sagt, er det også vigtigt for mig at takke Silkeborg IF for at have gjort mig til en topspiller, og jeg forlader klubben med de bedste minder.

- Som jeg tidligere har sagt, har jeg altid drømt om at spille for SIF, og det har været en udsøgt fornøjelse og en ære at trække den røde trøje over hovedet og at optræde på JYSK park foran vores fantastiske fans, der lige som klubben har bevæget sig i en rigtig spændende retning i den seneste tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det vil jeg selvfølgelig stadig følge intenst med i, og hvem ved – måske får jeg chancen for at komme tilbage en skønne dag.

Rasmus Carstensen havde oprindeligt kontrakt med Silkeborg til sommeren 2024, og han står noteret for 89 optrædener for klubben, herunder to mål og 24 oplæg. 

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0