Genk skal torsdag møde FC Midtjylland i Europa League, og derfor har den belgiske klub onsdag afholdt pressemøde på MCH Arena.
Her satte Genk-træner Thorsten Fink, der har spillet for Bayern München, ord på FCM's kvaliteter.
- Begge hold har gjort det godt i Europa League i denne sæson. Selvfølgelig vil vi gerne vinde, men vi ved, at vi skal spille mod et rigtig godt hold.
- De er gode på dødbolde, de er gode på indkast, og de har mange høje spillere. Så det bliver meget svært at forsvare sig mod dem, men som alle andre hold har de også svagheder.
- Jeg tror, at det bliver muligt for os at få nogle gode kontrachancer, men vi ved, at det bliver en svær kamp, siger Thorsten Fink.
Hvad tænker du om, at deres stjerneangriber Franculino ikke kommer til at spille?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved, at han er en rigtig god spiller, og jeg har hørt rygter om, at Bayern München gerne ville hente ham.
- Så for FCM er det ikke godt, hvis en af deres bedste spiller ikke kan spille, siger træneren.
Genk ligger på niendepladsen med 10 point, mens FCM ligger på andenpladsen med 12 point.

Foto: Rita Franca/Reuters/Ritzau Scanpix
Mike Tullberg satte tidligere ord på Franculinos skade. Læs mere her.

Hård uge for Superligaen i Europa
Hattrick | Afsnit 159Det blev til en enkelt uafgjort og tre nederlag, da FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland og AGF var i aktion i de europæiske kvalifikationer i midtugen. Vi kigger på den dårlige danske uge.
Læs mere
FC Midtjylland
Genk
Europa League




































