
Efter lørdagens sene La Liga-opgør, som Getafe vandt 1-0 over FC Barcelona, fortalte Barcelona-træner Ronald Koeman, at Getafes Allan Nyom havde fornærmet ham og opført sig uacceptabelt.
Koeman opfordrede Getafes træner til at tage en snak med Nyom, hvilket Jose Bordala har tænkt sig, men han stiller samtidig spørgsmålstegn ved anklagerne.
- Jeg er her for at snakke om fodbold – ikke en kontrovers. Jeg har ikke snakket med drengen. Det gør jeg i morgen, men jeg tvivler på, at Nyom vil gøre det. Jeg kender ham godt.
- Han er meget konkurrence-mindet, men han er også en meget respektfuld person. Jeg tillader ikke dårlig opførsel hos mine spillere, men jeg tvivler på, at Nyom fornærmede ham, siger Getafe-træner Jose Bordalas ifølge goal.com.
Ronald Koeman ville ikke gengive, hvad Nyom havde sagt, men sagde blot, at det ikke kunne tolereres i moderne fodbold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Getafe
La Liga

































