Getafe kommer til at undvære en af klubbens profiler i de kommende mange måneder. Den 32-årige venstreback Vitorino Antunes har således revet korsbåndet over.
Dermed kan han se frem til en pause på mellem seks og tolv måneder.
Vitorino Antunes kom til skade i weekendens kamp mod Valladolid, hvor han måtte lade sig udskifte efter 38 minutter.
Han har i løbet af sæsonen siddet tungt på positionen som venstre back, og det er således blevet til 28 La Liga-optrædener på mandskabet, der har overrasket stort i denne sæson.
Madrid-klubben ligger i skrivende stund på femtepladsen og har kun et point op til Sevilla på den fjerdeplads, der giver deltagelse i Champions League i næste sæson.


Getafe
La Liga

































