Serie D -Gilardino indleder trænereventyr i Serie D-klub
2019-02-28 18:29:07
Foto: Getty Images

Gilardino indleder trænereventyr i Serie D-klub

Den tidligere italienske landsholdsangriber Alberto Gilardino overtager roret i Serie D-klubben Rezzato. Det er 36-årige Gilardinos første cheftrænerjob.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere italienske landsholdsangriber Alberto Gilardino påbegynder et nyt eventyr i fodboldkarrieren, idet han har fået overdraget trænertøjlerne i den italienske Serie D-klub Rezzato.

Gilardino, der tørnede ud for flere italienske Serie A-klubber gennem sin karriere - deriblandt Parma, AC Milan og Fiorentina - stoppede sin aktive karriere i oktober 2018, men han indleder nu et nyt kapitel i sin professionelle karriere.

Den notoriske målscorer var tidligere assistenttræner i Serie D-klubben, men efter en trænerrokade er det nu 36-årige Gilardino, der står med ansvaret for Rezzato.

Rezzato ligger øjeblikkeligt nummer fem i deres pulje af Serie D og har muligheden for at spille med om oprykning til Serie C gennem playoff.

Alberto Gilardino nåede at spille 57 kampe og score 19 mål for det italienske landshold i sin aktive karriere.

Han var også en del af det italienske landshold, der vandt VM i 2006.


Foto: Getty Images

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0