La Liga -Girona-bomber: Barca ville have mig i januar
2019-02-25 19:54:20
Foto: Getty Images

Girona-bomber: Barca ville have mig i januar

Cristhian Stuani var i januar i søgelyset hos FC Barcelona, fortæller den målfarlige uruguayaner. Han ser det som et stort skulderklap, men han er samtidig glad for at være i Girona, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Barcelona var på angriberjagt i januar, og den katalanske storklub endte i sidste ende med at leje Kevin-Prince Boateng.

Storklubben var dog også interesseret i Gironas Cristhian Stuani, fortæller den 32-årige angriber.

- Der var interesse fra Barcelona i januar, siger Stuani ifølge Diario Sport og fortsætter.

- Det var et stolt øjeblik for mig, at en klub som Barcelona var interesserede i at hente mig, men jeg er også meget glad for at have underskrevet en ny aftale med Girona.

Kort efter transfervinduets lukning forlængede Stuani sin kontrakt med Girona til 2022. Han har i indeværende sæson scoret 13 gange i 21 La Liga-kampe.

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce