

Efter en lidt svær start på mesterskabsspillet i 3F Superligaen er AaB for alvor kommet i omdrejninger på det sidste.
Tre sejre er det blevet til i de tre seneste opgør, og det skyldes blandt andet Frederik Børsting, som har scoret i de seneste to kampe.
I aftenens kamp mod AGF blev han matchvinder, og det vakte glæde hos midtbanespilleren, som er glad for sine scoringer. Det fortalte han efter kampen til TV3 Sport.
- Det er dejligt, at når jeg endelig spiller, at jeg så også udnytter de gaver. Der har måske været lidt førhen, hvor jeg ikke lige har scoret og har været lidt usikker, men de ryger ind lige i øjeblikket, og det er selvfølgelig dejligt.
Børsting har spillet fire kampe for AaB i mesterskabsspillet med to scoringer til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga



































