Championship -Glad Frank holder på ledende reservekeeper
2020-01-04 14:52:46
Foto: Getty Images

Glad Frank holder på ledende reservekeeper

Thomas Frank er rigtig glad for, at Brentfords reservekeeper Luke Daniels har afleveret sin underskrift på en ny kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brentford har sikret sig en kontraktforlængelse med sin erfarne reservekeeper Luke Daniels. De to parter har nu papir på hinanden til sommeren 2021.

Luke Daniels har kun spillet én kamp hidtil i sæsonen, men cheftræner Thomas Frank er glad for, at han holder fast i sin reservekeeper, som presser førstekeeper David Raya.

- Det bliver godt at have ham her i 18 måneder mere. Han bidrager med utrolig meget, og det er godt nyt for os alle, at han gerne vil forlænge og hjælpe os i en vigtig periode, siger Frank til klubbens hjemmeside.

- Luke er en topkeeper, som presser David Raya i hver eneste træning, og en af årsagerne, til at David har haft så god en sæson, er, at Luke både tester ham og hjælper ham til træning og på kampdage.

- Luke er også en af vores ledere i omklædningsrummet og på træningsbanen. Han viser sin erfaring og forventer konstant det bedste af de folk, han har omkring sig. Det har været en stor faktor for os i denne sæson, siger Thomas Frank.

Luke Daniels fik sin fodboldopvækst i Manchester United, inden han fik seniordebut i West Bromwich i midten af 2000'erne. Siden dengang har han været udlejet til et hav af klubber, inden han skiftede permanent til Scunthorpe United i 2015, hvorfra han skiftede til Brentford i 2017.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce