Bundesliga -Gladbach-back: Vi kan slå alle med nyt system
2019-07-29 15:22:01
Foto: Getty Images

Gladbach-back: Vi kan slå alle med nyt system

Den nye højreback i Borussia Mönchengladbach, Stefan Lainer, tror på, at cheftræner Marco Roses filosofi kan drille alle i Bundesligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Borussia Mönchengladbach har denne sommer hentet Marco Rose ind som ny cheftræner.

Den 42-årige tysker er kommet til fra Red Bull Salzburg, og han er dermed en af de der trænere, der har helliget sig overfaldsfodbolden.

Det kommer til at tage kegler i Gladbach, mener 26-årige Stefan Lainer, som har taget turen fra Salzburg til Gladbach sammen med Marco Rose.

- Marcos plan er ikke magi. Han er god til hurtigt at forklare, hvordan det virker, siger Stefan Lainer ifølge Sport Bild og uddyber.

- Det allervigtigste er at implemetere det, så det fungerer i 90 minutter – ellers virker det ikke. Det kræver total overbevisning fra alle spillere, og hvis det lykkes, bliver vi forfærdelige at spille imod for alle modstandere. Vi kan slå alle med det system.

- I Salzburg havde vi ikke ngoet vanvittigt godt hold, men vi formåede at implementere Marcos filosofi næsten til perfektion. Derfor slog vi hold, som på papiret var meget stærkere end os, siger Lainer med henvisning til sejre over Dortmund og RB Leipzig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stefan Lainer spillede i sidste sæson fast under Marco Rose i Salzburg.


Foto: Getty Images

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0