2024-08-29 13:15:50

Gladbach forsøger at hente Kevin Diks

Ifølge Bolds oplysninger vil Mönchengladbach byde over fem millioner euro på den eftertragtede FC København-stopper Kevin Diks.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

KIL

1 - 1

FCK

Mönchengladbach melder sin ankomst i kampen om Kevin Diks, og Bundesliga-klubben mener det alvorligt.

Bold kan fortælle, at den tyske klub er klar til at afgive et bud på mere end de fem millioner euro - knap 40 millioner kroner - som Como for lidt over en uge siden fik nej til fra FCK.

Gladbachs bud kan i princippet allerede været landet i indbakken hos den sportslige ledelse i FCK. 

De Telegraaf beretter også om Gladbachs store interesse i Diks. Den hollandske avis nævner det i relation til Gladbach-stopperen Ko Itakura, der efter sigende er på radaren i PSV Eindhoven. 

Den handel har ifølge De Telegraaf større chancen for at ske, hvis Gladbach kan få fingrene i Diks. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F  Superliga -Gladbach forsøger at hente Kevin Diks
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mönchengladbachs interesse i Kevin Diks har ifølge Bolds oplysninger været til stede igennem længere tid, og med få dage tilbage af sommerens transfervindue er klubben nu klar til at intensivere jagten på den 27-årige hollænder.

Men selv om Gladbach er klar med flere penge, end Como senest fik afvist, vil det ifølge Bolds oplysninger ikke være nok til at få grønt lys hos FCK.

Som Bold forstår det, er Sune Smith-Nielsen og co. opsatte på at beholde Kevin Diks, og derfor vil buddet fra Mönchengladbach blive afvist.

FCK holder sig således til planen om at beholde Kevin Diks, selv om forsvarsprofilen blot har et år tilbage af sin kontrakt. 

Det peger derfor i retning af, at han om et lille års tid vil forlade løverne på en fri transfer. 

Como og flere andre internationale klubber følger stadig situationen omkring Diks meget tæt.

Kevin Diks har gennem de seneste sæsoner udviklet sig til at være en af FCK's helt store profiler i forsvaret, hvor han både kan gøre sig til centralt og på de to backs.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

KIL

1 - 1

FCK

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce