Crystal Palace viste sig fornemt frem i september, og præstationerne kastede også en belønning af sig til Oliver Glasner.
Cheftræneren blev valgt som månedens manager i Premier League foran Pep Guardiola, Mikel Arteta og Regis Le Bris, som også var nomineret.
- Det er en stor ære. Det er altid specielt, når det er første gang. Jeg har aldrig vundet den her pris, siger Glasner nu til London-klubbens egne kanaler.
Men den 51-årige østriger har også et budskab, han gerne vil ud med.
- Som manager er det ofte mig, der er i rampelyset, men jeg har en fantastisk stab rundt om mig, og som støtter mig og holdet.
- De vigtigste er spillerne. Jeg siger altid, at jeg er ingenting uden spillerne, for det er dem, der skal præstere på banen, og de har præsteret så flot i september. Jeg fik æren, men jeg modtager den på vegne af hele holdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

I september lagde Crystal Palace ud med at spille 0-0 med Sunderland, inden man tog en 2-1-sejr ude mod West Ham.
Til sidst vandt Crystal Palace så over Liverpool efter en dramatisk overtidsscoring af Eddie Nketiah.
Senest tabte mandskabet dog med 1-2 til Everton 5. oktober.
Næste opgave er mod Bournemouth på lørdag
Our boss, Oliver Glasner.
— Crystal Palace F.C. (@CPFC) October 15, 2025

Make VM Great Again: Schweiz er Dansk, Norge-væddemål & Goodbye Gollum
Drømmeklubben | Afsnit 7Drømmeklubben er tilbage med fantastiske takes fra 1/8-finalerne og ser samtidig frem til de kommende 1/4-finaler!
Læs mere
Crystal Palace
Premier League




































