Oliver Glasner har ved flere lejligheder været efter Crystal Palaces ledelse.
Palace-manageren har eftersøgt større ambitioner fra klubben, hvor særligt et ønske om større aktivitet på transfervinduet har været et tilbagevendende tema.
Forud for januar-transfervinduet pegede Glasner på, at klubben manglede flere offensive strenge, og det fik han i form af Brennan Johnson, Jørgen Strand Larsen og Evann Guessand.
På pressemødet forud for Palaces opgør mod AEK Larnaca i Conference League valgte Oliver Glasner at sende rosende ord afsted mod klubbens ledelse.
- Jeg synes, klubben har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at forstærke vores offensiv. De nye spillere er ved at blive integreret rigtig godt i truppen, sagde Glasner ifølge Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

De nye spillere har været perfekte tilføjelser, fortalte Glasner, der pegede på, at de ikke har haft behov for meget tilvænningstid.
- Det går ikke kun den ene vej – det går begge veje – men det er ret nemt, fordi spillerne, der allerede er her, er nogle fantastiske fyre, og det samme gælder de nye. Så det gør det måske lidt lettere, slog han fast.
Crystal Palace får torsdag aften besøg af AEK Larnaca i Conference League.
Der er kampstart på Selhurst Park klokken 21.00.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Crystal Palace
Premier League
































