SønderjyskE spiller søndag en meget vigtig hjemmekamp mod Lyngby i nedrykningsspillet, men først gælder det onsdag AC Horsens hjemme i pokalturneringens semifinaler.
Og cheftræner Glen Riddersholm lægger op til, at der bliver givet fuld gas mod østjyderne.
- Vi har været stabile og gode i pokalturneringen. Vi har mødt mange svære hold. Vi har mødt Brøndby og Randers fra Superligaen, og vi har mødt Hvidovre fra 1. division på udebane. Vi har ikke bare spadseret igennem og står nu pludselig i en semifinale, siger Riddersholm til SønderjyskE's hjemmeside og fortsætter:
- Vi har måttet kæmpe hårdt, og det skal vi igen mod et super formstærkt Horsens-hold, der blæser derudad og har slået FC København, FC Midtjylland og Brøndby i deres tre seneste kampe og desuden er uhyggeligt gode på udebane.
- Men det er ikke nogen tvivl, at vi gerne vil belønne dem, der har holdt med SønderjyskE i utroligt mange år. Alle dem fra ledelsen, der har været med på hele rejsen.
- Der er ikke noget, vi som hold hellere vil end at give dem den gave at spille en pokalfinale. Vi vil bruge alle de ressourcer, vi har, på selvfølgelig at komme i den pokalfinale.
I den anden semifinale dyster AaB og AGF onsdag om en finalebillet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sønderjyske
3F Superliga
Oddset Pokalen


































