


Norrköping vandt i sidste weekend det svenske mesterskab i sidste spillerunde foran IFK Göteborg, så Göteborg havde chance for at tage en form for revanche, da de som forsvarende pokalvindere her til aften mødte Norrköping i den svenske Super Cup.
Kampen blev dog alt andet end en positiv oplevelse for IFK Göteborg, som havde både Jakob Ankersen, Mads Albæk og Søren Rieks med i startopstillingen, og som efter blot et kvarter var bagud 2-0 efter scoringer fra Alexander Fransson og Christoffer Nyman.
Norrköping scorede igen i slutningen af halvlegen til 3-0, og så virkede kampen afgjort. Tyve minutter inde i anden halvleg blev Ankersen skiftet ud, og ingen for Göteborg formåede at ændre på kampens forløb.


Norrköping
IFK Göteborg
Super Cup






























