Kamil Grabara har imponeret stort for FC København i den forgangne sæson.
Den polske keeper var en af de helt store FCK-profiler i ‘The Double’-sæsonen, og det er der naturligvis andre klubber, der har bemærket.
Torsdag skriver det polske medie Meczyki, at Grabara er på blokken i Bayern München, der er på jagt efter en kommende Manuel Neuer-erstatning.
bold.dk spurgte torsdag FCK's sportsdirektør, Peter ‘PC’ Christiansen, ind til den generelle interesse i Kamil Grabara, og interessen er til at spore.
- Der er interesse for mange af vores spillere, men lige nu er han her, og han passer sit arbejde, og det er også det, vi forventer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så må tiden vise, om der er nogen, der har råd til at hente ham.
Bliver han dyr?
- Jeg har sagt det før. Det synes jeg, at alle vores bedste spille, de skal være. Klubberne, der vil have dem, de skal op med mange penge, og det gælder også for Grabara, så det er ret simpelt.
- Det var også det, vi sagde med Hákon (Haraldsson, red.), og den pris, vi fik, retfærdiggjorde også et salg af en spiller med den kvalitet, fortæller FCK-direktøren til bold.dk.
FCK købte Grabara i Liverpool i sommeren 2021.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Bayern München
3F Superliga

































