Arsenal må undvære Gabriel Jesus i op til tre måneder, efter brasilianeren blev ramt af en knæskade under VM, som har krævet en operation.
Det er et hårdt slag for titelaspiranterne fra London, som har nydt godt af Jesus' evner på banen, og derfor begræder Granit Xhaka da også uheldet.
De to Arsenal-spillere har været i kontrakt med hinanden, da Xhaka også har været med ved VM for Schweiz.
- Jeg talte med ham lige efter kampen mod Cameroun. Alle de spillere, som vi har med ved VM, har haft kontakt med hinanden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så det er en skam, for man så i første runde af Premier League, hvor vigtig han er for os. Jeg ved ikke, hvor stor skaden er, måske to eller tre måneder, tror jeg. Men han er en stærk fyr.
- Det er en lille skade for ham, og vi vil støtte ham. Han ved, at vi står bag ham, og forhåbentlig kan vi få ham tilbage så hurtigt som muligt, udtaler Granit Xhaka ifølge Goal.com.
25-årige Gabriel Jesus kom til Arsenal i sommer, hvor det siden da er blevet til fem mål og seks assists i 14 Premier League-kampe.