Michael Gregoritsch er færdig i Brøndby for nu.
Den østrigske angriber fortsætter på en lejeaftale i tyske Augsburg, der også har en købsoption med i aftalen.
Gregoritsch fortæller, at det især har været ønsket om regelmæssigt spilletid, der har betydet, at han nu forlader Superliga-klubben.
- Jeg vil gerne sende en kæmpe tak til klubben og fansene for den måde, de har taget imod mig på.
- For mig har det været vigtigt at spille kampe regelmæssigt. Augsburg er et sted, jeg kender rigtig godt, og jeg føler, det er det rigtige skridt for mig lige nu.
- Jeg vil samtidig ønske Brøndby IF alt det bedste for resten af sæsonen, siger han til Brøndbys hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Augsburg har også bekræftet tilgangen, og også her udtaler Gregoritsch sig:
- Da muligheden for at skifte til Augsburg dukkede op, blev jeg hurtigt begejstret.
- Min kontakt til Augsburg har aldrig været brudt, og jeg var ivrig efter at tage imod denne udfordring, siger han.
Gregoritsch har tidligere spillet i Augsburg, hvor han nåede 129 kampe.
Angriberen kom til Brøndby i sommer, og det er blev til 11 kampe i Superligaen.
Læs mere om handlen her.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Brøndby IF
Augsburg
3F Superliga




























