International -Gremio-boss: Arthur på vej til Barca-skifte nu
2018-07-06 19:48:47
Foto: Getty Images

Gremio-boss: Arthur på vej til Barca-skifte nu

Egentlig skulle den brasilianske midtbanespiller Arthur først have været skiftet til Barcelona ved årskiftet, men transferen ser nu ud til at blive gennemført denne sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har længe været offentligt kendt, at FC Barcelona har været ude efter Gremios midtbanespiller Arthur, og parterne blev i foråret enige om en pris.

Det var dog meldt ud, at midtbanespillerne tidligst ville komme til Barcelona i december, men det ser nu ud til at ændre sig.

I hvert fald fortæller Gremios sportsdirektør, at klubberne lørdag mødes og får styr på de sidste detaljer, hvorefter det er planen, at Arthur skal rejse til Barcelona, hvor han mandag skal præsenteres.

- Gremio og Barcelona er ved at lukke handlen med Arthur. Vi mangler stadig at få styr på nogle få, mindre detaljer, men det vil vi få styr på i morgen.

- Arthur flytter til Barcelona i weekenden, og han er her i dag for at sige farvel til Gremio, siger Andre Zanotta ifølge Mundo Deportivo.

21-årige Arthur har tidligere fortalt, at hans agent udover Barcelona også har været i kontrakt med Real Madrid, men det endte aldrig ud i en reel forhandling.


Foto: Getty Images

5 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce