Norske Bodø/Glimt hev midt i august det helt store checkhæfte frem, da de købte Albert Grønbæk i AGF. En handel, som ifølge BT ligger tæt på 25 millioner kroner.
Og en handel, som på det tidspunkt gjorde den danske U21-landsholdsspiller til det dyreste indkøb i den norske klubs historie.
Prisskiltet tynger dog ikke den unge mand. Tværtimod er det motiverende, fortæller han til bold.dk.
- Klubben gjorde meget ud af at fortælle mig, at jeg ikke skulle føle det som et pres. Men at de nok skulle tage sig af det pres, det prisskilt måtte udløse, og så skulle jeg bare koncentrere mig om at holde fokus på at spille fodbold.
- Det er faktisk også rart, at prisen er lig med store forventninger i stedet for at blive hentet og kigget på med øjnene a la ‘lad os se, hvad han kan’
- Jeg kan godt li’, at der er høje forventninger, for det holder mig på dupperne, fortæller Albert Grønbæk til bold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og den tidligere AGF-spiller har i den grad vist, at der er handling bag ordene. Mål i CL-kvalen, mål i Europa League og generelt en rigtig god start i Bodø/Glimt-trøjen.
- Det var en rar følelse allerede i min anden kamp (CL-kvalkampen i Zagreb, red.) at kunne vise, at jeg kunne bidrage til holdet og give lidt igen, siger Albert Grønbæk om målet mod Dinamo Zagreb.
Holdet røg samlet ud til kroaterne, og derfor stod den på Europa League-gruppespil - blandt andre mod PSV, hvor Grønbæk undervejs lavede en sublim scoring helt ude fra hjørnet af straffesparksfeltet. Et mål, der blev kåret til rundens mål i Europa League.
- Det har været totalt positivt at vise holdkammerater og stab, at de kan regne med mig. Det har været nemt at komme ind i miljøet, som er meget familiært, siger Grønbæk.
Han skal nu overføre den positive energi til de to EM-kvalkampe mod Kroatien for det danske U21-landshold.
- Jeg føler, at jeg tager den positivitet med ind i lejren, og jeg håber, at jeg bidrage godt til holdet i de to vigtige kampe mod Kroatien. Det har været lidt anderledes at møde ind denne gang end de seneste gange, hvor jeg var i AGF, griner Albert Grønbæk.
I morgen bringer bold.dk anden del af interviewet med bold.dk, hvor han fortæller om de væsentligste forskelle på AGF og Bodø/Glimt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Bodø/Glimt
3F Superliga
Norge Eliteserien






































