Albert Grønbæk ser ud til at fortsætte karrieren på permanent basis i Hamburger SV.
Ifølge Bolds oplysninger genstår kun få detaljer, før en aftale er i boks, så den danske landsholdsspiller kan præsenteres på en længere aftale med den nordtyske traditionsklub.
Hamburger SV smider et beløb i omegnen af 4,5 mio. euro – 33,8 mio. kr. – på bordet for at købe Albert Grønbæk fri af kontrakten med franske Rennes.
Grønbæk bliver han udstyret med en fireårig aftale i Hamburger SV, hvor han er faldet rigtig godt til efter forårets lejeophold i klubben.

Det startede uheldigt med en skade i låret, men han viste sig fornemt frem mod slutningen af sæsonen, hvor han spillede de sidste seks kampe i sæsonen, hvor han også kom på måltavlen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Albert Grønbæk gav tirsdag i landsholdslejren udtryk for, han med glæde ville fortsætte karrieren i Hamburger SV.
Efter mislykkede lejeophold i både Southampton og Genoa, er den nordtyske klub blevet lykken for Albert Grønbæk, hvor karrieren er i gang med at blive kickstartet for den 25-årige offensivspiller.
- Jeg har meget, jeg skal takke Morlin Polzin (HSV træner, red.) for. Han er en træner, der viser mig enorm tillid og samtidig gav mig den ro, jeg skulle bruge, da jeg var skadet, forklarer Albert Grønbæk, der erkender, at tiden har været turbulent.
Nu kan han formentlig få ro på karrieren, fordi der er styr på fremtiden, som altså foregår i en af de store tyske klubber.
Albert Grønbæk er med i landsholdstruppen til de to kampe mod DR Congo og Ukraine.
Opgøret mod DR Congo spilles onsdag i Liege i Belgien, mens mødet med Ukraine finder sted i Odense søndag.

Brøndby henter Patrick Mortensen
Hattrick | Afsnit 92Patrick Mortensen er færdig i AGF. Den 36-årige angriber forlænger ikke sin aftale med de danske mestre, og i stedet peger pilen mod Brøndby, som står klar med en aftale.
Læs mere
Danmark







































