- Det skulle ikke blive AGF dengang, men jeg tror, at begge parter har været glade for den rejse, vi har været på, og jeg tror, at Jacob Nielsen og Stig Inge Bjørnebye var glade for det salg, de fik.
Sådan siger Albert Grønbæk, da Bold sætter ham i stævne i Alicante torsdag eftermiddag.
Den nye dreng i landsholdsklassen, som kom på alles læber i september, kunne i sommeren 2022 bryste sig af at være den dyreste spiller, der nogensinde var hentet til Eliteserien.
Bodø/Glimt købte den dengang 21-årige offensivspiller i AGF, som scorede et rekordstort beløb for at lade guldfuglen gå.
Op til havde Uwe Rösler netop erstattet David Nielsen i cheftrænersædet, og Grønbæk lignede umiddelbart ikke en af tyskerens foretrukne startere.
Selvom han indledte sæsonens første tre kampe på bænken, forsøgte Rösler dog gennem fire uger at overbevise Grønbæk om at blive, har træneren tidligere fortalt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men slaget var nærmest tabt på forhånd, for Aarhus-drengen havde bestemt sig. Duoen nåede aldrig til fælles fodslag, og så forløb tingene, som de gjorde.
En udlægning, den nyslåede landsholdsspiller nu bekræfter, når snakken falder på afskeden med AGF.
- Idet Bodø meldte ud, at de syntes, jeg var spændende, så blev det også meget hurtigt spændende den anden vej. Klubben var skræddersyet til den måde, jeg spiller fodbold på, og jeg var meget bevidst om, at jeg skulle derhen.

Albert Grønbæk fik en drømmedebut for det danske landshold, da han kom på tavlen mod Serbien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
- Det var det helt rigtige for mig, hvilket fremtiden jo også viste, så jeg er utrolig glad for, at jeg blev ved med at presse på, men også at dialogen med AGF var, som den var. De kunne også godt se, at det var et godt springbræt for mig.
Hvordan var samtalerne mellem dig og Uwe Rösler?
- Når man ikke altid er enige, så er det fint, at man stadig kan have fornuftige samtaler. Jeg tror ikke, at jeg var til at overtale på daværende tidspunkt. For jeg var meget bevidst om, at det var der, jeg skulle hen.
- Og så er det også svært for klubben at stille noget op. Uden at vi skulle blive uvenner eller noget som helst. Når begge parter fik det ud af det, som de gerne ville, så er det en lykkelig historie.
Så du fornemmer, at de sidder tilbage med en fornemmelse af, at det var det rigtige?
- Det håber jeg i hvert fald. Jeg har intet ondt mod AGF, og jeg skylder dem meget for nogle gode ungdomsår og nogle gode år generelt.
Albert Grønbæk har i alt spillet 86 kampe for AGF med otte mål og otte oplæg til følge.
I Bodø/Glimt nåede Grønbæk inden sit sommerskifte til franske Rennes 88 kampe, hvor han scorede hele 30 gange og leverede 16 assists. Nordmændene købte ham for i omegnen af 25 millioner kroner.
Opturen har nu kastet landsholdschancer af sig, og de muligheder greb han, da han tryllebandt Parken mod Serbien.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AGF
3F Superliga
Danmark
UEFA Nations League A





































