Rayan Cherki fik en forrygende start på sæsonen i Premier League, da han scorede i første runde mod Wolves.
Den 22-årige franskmand blev efterfølgende ramt af en skade, der betød, at han missede syv kampe, inden han i lørdags fik comeback med et kort indhop i sejren mod Everton.
Han er derfor også med når Manchester City tirsdag møder Villarreal i Champions League, og det er Pep Guardiola glad for.
- Rayan er et af de største talenter, jeg nogensinde har set i min karriere, både teknisk og individuelt. Han er top, fortalte Guardiola på pressemødet forud for opgøret mod Villarreal og fortsatte.
- Spørgsmålet er, hvordan han finder sig til rette i det, vi vil gøre, og hvordan han aflæser alle de handlinger, spillet har brug for.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rayan Cherki kom til Manchester City i sommer fra Lyon og har siden spillet syv kampe.
Opgøret mellem Villarreal og Manchester City fløjtes op tirsdag klokken 21.00.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere
Manchester City
Premier League




























