Gyldent gensyn: Helt speciel kultur i Brøndby

Fredagens gensyn er fra oktober 2017, hvor Mike Jensen åbnede op om sin tid i Brøndby, hvor han lærte meget som fodboldspiller.

Midtbanespilleren Mike Jensen var længe spået en stor karriere i Brøndby, og han nåede mere end 150 kampe i gult og blåt - heraf 133 kampe i Superligaen.

Tiden som seniorspiller i Brøndby bød både på op- og nedture, og Mike Jensen forlod klubben på en fri transfer i januar 2013. Han  rykkede til norske Rosenborg, hvor han siden har fået stor succes.

I et længere interview med bold.dk fortæller Mike Jensen om sine år i Brøndby og kommer blandt andet ind på sammenstød på træningsbanen, årsagen til at han forlod klubben, forholdet til ærkerivalerne fra FC København og meget mere.

Mike Jensen spillede i sine første ungdomsår i Rødovre, hvor han og holdet havde stor succes - blandt andet med et danmarksmesterskab. Da han var 13 år gammel, rykkede Jensen til Brøndby.

- Det var det, jeg altid havde drømt om som ungdomsspiller. Jeg var godt klar over, at det helt store skridt som fodboldspiller på vestegnen var at komme til Brøndby og komme ud og være en del af klubbens ungdomsafdeling.

- Det var en drøm for mig at komme til Brøndby, for ville man noget seriøst med sin fodbold, skulle man først og fremmest blive god nok til at komme til Brøndby. Samtidig havde min far jo altid været i Brøndby, så jeg var kommet i klubben, fra jeg var helt lille og havde set en masse kampe, siger Jensen til bold.dk.

Mike Jensen viste sig hurtigt at være en markant profil på diverse ungdomshold, og det gik ikke ubemærket hen hos DBU, hvor Jensen i en tidlig alder blev en del af landsholdssamlingerne.

Han nåede i alt 83 ungdomslandskampe på diverse ungdomslandshold, og det er kun en anden tidligere Brøndby-spiller, Jonas Kamper, som har spillet flere U-landskampe end Jensen.

- Til at starte med var jeg på årgang 87’s unionshold, selvom jeg selv er årgang 88, så jeg vidste godt, at jeg kunne noget, når jeg var på et samlet hold med spillere, som var et år ældre end en selv.

- Men det tog lidt tid, før jeg spillede mig på holdet for årgang 87. Danilo Arrieta spillede den samme plads som mig, og han var sateme god, så ham kunne jeg ikke lige slå af med det samme. Det tog et par år, før jeg fik vippet ham af pinden, siger Jensen, som også var en dominerende skikkelse på de forskellige Brøndby-hold, han nåede at spille på, før han kom på førsteholdet.

- Jeg var blandt de toneangivende spillere på ungdomsholdene og sprang ynglingefodbolden over. I stedet gik jeg direkte fra at være junior til at være i u-truppen, som spillede i 2. division. Jeg spillede fra start på det hold, hvor det var planen, at de største talenter, som bankede på til førsteholdet, skulle vænne sig til seniorfodbold.

- Det var fint nok at prøve kræfter med 2. division mod nogle voksne spillere, for man fik noget hår på brystet, når man gik ind i tacklingerne og pludselig kunne mærke, at man ikke var fysisk overlegen, som man var i ungdomsfodbold. Man skulle spille hurtigere og udvikle sin teknik for at kunne spille udenom de voksne spillere.

Efter noget tid på Brøndbys andethold og kampe mod klubber som Stenløse og Skjold, blev Jensen i 2006 hentet op på førsteholdet.

Mike Jensen rykkede op i truppen sammen med Martin Spelmann, og de to energiske midtbanespillere forsøgte med det samme at vinde en plads på holdet. Det gav nogle bump på vejen.

- Man skal være ydmyg, når man kommer op i førsteholdstruppen, og jeg føler egentlig også, at jeg var ydmyg nok, men samtidig havde jeg nogle gange lidt svært ved at tøjle mit temperament på træningsbanen.

- Jeg vil ikke mene, at det blev et decideret problem. Der var nogle enkelte episoder, men jeg havde et godt forhold til truppens ledere - folk som Per Nielsen, Thomas Rytter, Thomas Rasmussen, Kim Daugaard, Ruben Bagger, og hvem der ellers var der.

- De var sindssygt gode til at tage os unge under armen, især før og efter træning. Nogle gange blev vi sparket ned, men sådan noget sker med unge spillere, der kommer op og forsøger at komme på holdet, så det tog vi med. Man mærker virkeligheden, og nogle gange gav vi også lidt tilbage, og sådan skal det være.

- Efter træningerne var de gode til at snakke med os og lave sjov med os, og på den måde følte man sig hurtigt som en del af holdet. Man kunne måske frygte, at man ville blive lidt ignoreret, når man kom op på holdet, men sådan var det slet ikke her, og jeg vil altid huske, hvor gode de var til at tage sig af os.

- En type som Per Nielsen er ikke én, som råber meget højt. Han blev aldrig rigtig sur, og han var heller aldrig rigtig glad, men var altid bare stille og rolig. Han talte bare med os og var god til at give gode råd, og når han snakkede, så lyttede man.

Nu nævner du selv, at der var nogle episoder på træningsbanen. Hvem fik kærligheden at føle?

- Det skete nogle gange, og der var blandt andet en episode med Thomas Rytter, hvor vi fik savet hinanden lidt frem og tilbage til en træning. Jeg kan ikke huske i hvilken rækkefølge, det var, men der blev udvekslet nogle skub og et par slag, og så blev vi begge to sendt ind fra træning.

- Da vi kom ind fra træning og sad inde i omklædningsrummet, spurgte Rytter, om vi skulle tage en kop kaffe, så kort efter vi havde været op at toppes på banen, sad vi og drak kaffe sammen helt alene, da de andre jo stadig var ude at træne. På den måde var man allerede videre. Rytter havde både en stor vindermentalitet og et stort temperament, men så snart det var overstået, så gav man hinanden hånden og kom videre.

- Det var dog ikke alle, som havde det helt sådan. Jeg havde også et par episoder med Mads Jørgensen, som havde det lidt sværere med os unge, som kom op og forsøgte at spille ham og de andre af holdet. Han var ikke så god til at tackle, at de unge gav lidt igen, og han gav intet nyttigt videre til os. Det eneste nyttige, jeg fik fra ham, var en lærdom om, hvordan man ikke skal optræde som en af de ældre spillere og en leder i truppen.

- Man lærer af det og forsøger selvfølgelig at holde sig fra de uheldige episoder, men samtidig skal man ikke lægge sin aggressivitet fra sig og være alt for ydmyg, bare fordi man er ung og ny på holdet. Man skal jo bevise noget og slås for sin plads, og jeg fortryder ingenting, selvom jeg nogle gange gik over stregen. Så længe man ikke går efter at skade hinanden, er det okay at gå til den.

- Den mentalitet har fulgt med hele vejen op i mine ungdomsår i Brøndby. Der var nærmest slåskamp hver uge til træning, for det er udelukkende folk med vinderinstinkt og vilje, som er nået så langt, at de er kommet til Brøndby. Det skal selvfølgelig ikke være en evigt tilbagevendende tendens, og man skal ikke løbe og opsøge slåskampene, men man skal gå til den, og der bliver både givet og taget, og sådan skal kulturen være i Brøndby.

Mike Jensen faldt i det hele taget godt ind på holdet under ledere som Per Nielsen og Thomas Rytter og med den daværende cheftræner Rene Meulensteen.

Hollænderen blev ansat i sommeren 2006, men forlod allerede klubben igen i januar 2007.

- Han var en god fyr, men perioden hvor han var træner i klubben, var jo ikke så god. Der var meget pres på klubben, da resultaterne svigtede, husker Jensen.

- Han var god for de unge spillere, og som jeg har forstået det, ville han have nogle af de gamle spillere ud af truppen og i stedet satse på unge talenter. Han mente, at der var nogle spillere, som trak holdet den forkerte retning, og jeg kunne godt følge hans tankegang, men mente samtidig ikke, at han havde ret.

- For i mine øjne var de ældre spillere netop gode til at tage ansvar og involvere os unge. Jeg synes ikke, det var helt rigtig set af ham, for Per, Rytter, Rasmussen og Bagger var sgu gode til at tage sig af os unge.

- Jeg kan godt huske, at der også var store forventninger til mig og en tro på, at jeg hurtigt skulle spille mig til en fast plads på midtbanen i klubben. Det var lidt hårdt mentalt. Også hårdere, end jeg havde regnet med.

- Jeg havde måske ikke helt det, der skulle til. Jeg havde de fodboldmæssige kvaliteter, men mentalt var jeg ikke på plads dengang. Jeg mistede hurtigt selvtilliden, og gør man først det, går det hurtigt ned ad bakke, og det var en svær tid, siger Jensen, som i sæsonen 2006/2007 spillede 13 Superliga-kampe.

Rene Meulensteen blev afløst af Tom Køhlert, som Mike Jensen kendte fra ungdomstiden, hvor Køhlert var træner for klubbens andethold.

Mike Jensen troede derfor på, at gennembruddet på førsteholdet ville komme under Køhlert, men forskellige faktorer gjorde, at Jensen ikke med det samme slog igennem.

- Tom var rigtig vigtig for mig, og han var én, jeg havde et meget særligt forhold til. Han var min træner i U-truppen, og det var nok dér, jeg tog mine største skridt som spiller, da jeg udviklede mig enormt meget, fra jeg var 16 til 18 år.

- Den måde, han behandlede mig på, var virkelig god. Han var god til at rose, når der skulle roses og til at sige stop, når man gjorde noget, han ikke brød sig om. Han blev førsteholdstræner, efter vi sagde farvel til Meulensteen, og der nåede jeg at tænke, at nu ville jeg få chancen.

- Jeg havde dog stadig svært ved at spille mig på, og Køhlert var også med inde over beslutningen om, at jeg skulle lejes ud. Min lidt nedadgående kurve knækkede først, da jeg blev lejet ud til Malmø, hvor jeg fik en ny start og havde en god tid.

- Jeg tog dog til Malmø for at spille central midt, og det gik ikke helt, som vi havde regnet med, da jeg ofte spillede på en af siderne i en flad 4-4-2 eller diamant. I de kampe, hvor jeg var allerbedst i Malmø, spillede jeg centralt, og det gav selvfølgelig selvtillid.

- Det var godt for mig med ny luft og en ny start. Det var et godt lejeophold for min karriere, og da jeg så kom tilbage til Brøndby, begyndte det at gå meget bedre.

Mike Jensen spillede efteråret 2008 i Malmø og fik spillet 10 kampe i Allsvenskan.

Det hjalp Jensen at komme væk fra de trygge rammer, og selvom det sportsligt ikke helt gik, som han havde håbet på, var han i højere grad klar til at slå igennem i Brøndby, da han vendte hjem til klubben i januar 2009, hvor Kent Nielsen netop var kommet til som ny cheftræner.

- Mit forhold til Kent blev med tiden fantastisk, men det startede lidt specielt. Jeg kan tydeligt huske, at vi skulle spille en træningskamp, hvor jeg i Kents system enten skulle spille central midt eller på kanten. I den kamp startede han med Daniel Wass på kanten, mens Anders Randrup og Mikael Nilsson startede på den centrale midt.

- Det var en hel vild følelse for mig at sidde at se på, at han startede med tre højrebacker på mine pladser i stedet for at give mig chancen. Efter det møde, hvor vi fik startopstillingen, åbnede jeg mig for Kent og fortalte ham, hvad jeg følte, og at jeg var meget skuffet. Jeg fortalte ham, at jeg nærmest totalt mistede troen på at slå igennem, når backerne spillede min plads.

- Det forstod han, og jeg kunne fornemme på ham, at han havde respekt for, at jeg turde sige det til ham, så han fortalte mig, hvad han forventede, at jeg skulle gøre, og hvor jeg skulle udvikle mig for at komme på holdet.

- Jeg fokuserede på det, han sagde og endte med at få chancen, og så gik det godt derfra. Vi fik et godt forhold til hinanden og et tæt samarbejde. Det viste, at det godt kan betale sig at være ærlig over for en træner i stedet for at gå og gemme sig og surmule. Han er en fantastisk fyr og en fed personlighed.

Mike Jensen fik under Kent Nielsen spillet sig til en plads på den centrale midtbane og var efterfølgende en fast del af Brøndby-holdet i flere sæsoner.

Kent Nielsen blev fyret i Brøndby i foråret 2010 efter svigtende resultater og afløst af Mike Jensens far, Henrik Jensen, men det ændrede ikke på, at Mike Jensen spillede fast, og han missede blot fire Superliga-kampe i sæsonerne 2009/2010 og 2010/2011.

- Det var en god tid i Brøndby. Jeg elskede at spille i klubben, og at spille på Brøndby Stadion er helt fantastisk - især på grund af klubbens fans. At komme til træning i klubben og sige hej til alle de mennesker, som man har set, siden man var ungdomsspiller i klubben, det kan noget specielt. Der er en særlig stemning og specielt sammenhold derude, som virkelig er guld værd.

- Resultatmæssigt var det dog ikke så godt. Vi havde en god periode under min far, hvor vi fik bronzemedaljer to år i træk (2010 og 2011, red.). Det var jo egentlig okay, når man ser de seneste 10 sæsoner i klubben. Vi var samtidig tæt på at slå Sporting ud af Europa, og vi havde perioder, hvor vi vandt flere kampe, end vi tabte.

- Men det er klart, at fordi jeg blev rykket op efter nogle år, hvor klubben havde haft stor sportslig succes og samtidig haft held til at rykke unge spillere op, så var det ikke skidegodt.

- I årene inden jeg blev rykket op på førsteholdet, havde Kasper Lorentzen, Niki Zimling, Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Jonas Kamper jo slået igennem på førsteholdet, så forventningerne til mig var de samme, men det var bare ikke så nemt. Den krise, som Brøndby gik igennem i de år, startede jo faktisk på den dato, jeg blev rykket op i A-truppen.

- Er man god nok, så spiller man og gør det godt, men det er klart, at det er nemmere på et hold, der er i balance. Når resultaterne og spillet ikke sidder der, er det lidt sværere at kaste en 18-årig ind på banen med en forventning om, at han skal præstere, og derfor fik jeg ikke helt de chancer og den tillid, som en ung spiller skal bruge for at præstere.

Tror du, det havde set anderledes ud for dig, hvis du var rykket op på holdet i en af de gode perioder i klubben?

- Det er meget sandsynligt. Det kunne sagtens have gået anderledes, og jeg kunne godt have fået en mere eksplosiv udvikling i mine første seniorår. Men jeg må stadig bare sige, at hvis man har kvaliteterne, så spiller man også, og så gør man det godt. Og så kan man også udvikle sig godt, selvom man spiller på et hold, der ikke fungerer.

- Ser man på de unge spillere, som rykker op på førsteholdet i Rosenborg nu, så kan jeg da se, at de har rigtig gode forudsætninger for at falde hurtigt til og udvikle sig, fordi de kommer ind på et hold, som fungerer og vinder mange fodboldkampe. Ser man på det, er det i hvert fald nemmere for dem, end det var for os i den tid i Brøndby.

bold.dk forsøgte at få en kommentar fra Mads Jørgensen vedrørende Mike Jensens kommentarer om ham - men Jørgensen vendte ikke tilbage på bold.dk's henvendelse.

Læs med igen i morgen, hvor Mike Jensen blandt andet fortæller om årsagen til, at han forlod klubben, og hvordan han ser på Brøndby i dag.