2026-07-06 05:04:49

Hæsblæsende opgør: England slog Mexico trods udvisning

Der var drama for alle pengene, da England slog Mexico ud med 3-2 trods en udvisning i starten af anden halvleg. England skal spille kvartfinale mod Norge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - ottendedelsfinale

FT

MEX

2 - 3

ENG

36'
01
Jude Bellingham
Mål
38'
02
Jude Bellingham
Mål
42'
12
Julian Quinones
Mål
54'
12
Jarell Quansah
Rødt kort
60'
13
Harry Kane
Mål på straffe
69'
23
Raul Jiménez
Mål på straffe

Estadio Azteca dannede mandag morgen rammen for ottendedelsfinalen mellem Mexico og England.

Kampen skulle være sat i gang klokken 02:00, men på grund af voldsomt vejr blev opgøret først fløjtet i gang en time senere.

Allerede fra kampens start var der høj tænding, og efter et minut fik Declan Rice et gult kort for farligt spil.

Efter et kvarter kom kampens første store chance, og her diskede Jordan Pickford op med en fremragende redning efter et hovedstød fra Raul Jimenez.

Efterfølgende var Mexico bedst, men det var alligevel England, der kom foran.

Declan Rice tog en god tur og afleverede til Bukayo Saka. Arsenal-spilleren lagde herefter bolden ind i feltet, hvorefter Jude Bellingham kunne heade England foran efter 36 minutter.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Hæsblæsende opgør: England slog Mexico trods udvisning
Foto: Rodrigo Oropeza/AFP/Ritzau Scanpix

99 sekunder efter scorede Bellingham igen.

Denne gang sendte Real Madrid-stjernen bolden i kassen efter sammenspil med Harry Kane.

Mexico reducerede
Trods 0-2 kæmpede Mexico ihærdigt for at komme tilbage i kampen, og fire minutter efter Bellinghams anden scoring reducerede værtsnationen.

Julian Quinones hamrede således bolden i nettet efter en nedfaldsbold inde i feltet efter et frispark.

Mexicanerne pressede herefter på for en udligning, men trods flere forsøg holdt England stand til pausen.

Mere dramatik
Efter en hæsblæsende første halvleg fortsatte dramatikken efter pausen.

Nico O'Reilly ramte stolpen efter kort tid, og i det 54. minut blev Jarell Quansah udvist.

England-backen lavede en glidende tackling og ramte Jesus Gallordo på skinnebenet med høj fart. Efter en VAR-gennemgang fik den tidligere Liverpool-spiller derfor rødt kort.

Trods udvisningen scorede Harry Kane lidt mere end fem minutter senere.

Bayern München stjernen eksekverede således på et straffespark, som blev tildelt, efter at Mexicos keeper nedlagde Anthony Gordon inde i feltet.

Spænding til det sidste
Dramaet fortsatte efterfølgende, da Harry Kane endte med at begå straffespark i det andet felt cirka ti minutter senere.

Denne gang sendte Raul Jimenez bolden i kassen, og dermed havde Mexico mulighed for at komme tilbage i opgøret.

Udvisningen og de to straffespark, der kom efter VAR-gennemgange, fik spillerne til at komme op i det røde felt flere gange.

Englænderne endte dog med at holde stand, selv om Mexico pressede hårdt på, og derfor endte kampen 3-2.

I kvartfinalen skal England derfor møde Norge.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England

Hattrick | Afsnit 136

Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.

Læs mere
-8:55

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - ottendedelsfinale

FT

MEX

2 - 3

ENG

36'
01
Jude Bellingham
Mål
38'
02
Jude Bellingham
Mål
42'
12
Julian Quinones
Mål
54'
12
Jarell Quansah
Rødt kort
60'
13
Harry Kane
Mål på straffe
69'
23
Raul Jiménez
Mål på straffe
Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer
Annonce