A-League -Halvandet år som klubløs: Sturridge til Perth
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-10-01 07:58:07
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Halvandet år som klubløs: Sturridge til Perth

32-årige Daniel Sturridge skifter til den australske klub Perth, hvor han har skrevet under på en etårig kontrakt. Sturridge har været uden klub siden marts 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I marts 2020 blev Daniel Sturridge løst fra kontrakten i Trabzonspor, da den engelske angriber havde forbrudt sig mod FA's regelsæt om betting og blev idømt en karantæne.

Karantænen varede fire måneder, men først nu 18 måneder siden afskeden med Trabzonspor har Sturridge fundet sig en ny klub, og det er et ganske overraskende klubskifte, der er faldet på plads.

Sturridge rykker nemlig karrieren til Australien, hvor klubben Perth Glory fra det vestlige Australien står klar med en etårig kontrakt, inden sæsonen begynder i november.

Det bekræfter Perth Glory på sin hjemmeside, hvor cheftræner Richard Garcia jubler over sin nye tilføjelse til truppe.

- Daniels kvaliteter på banen taler for sig selv. Det er fantastisk for klubben og for ligaen, at en spiller af Daniels kaliber slutter sig til os. Hans drive og ambitioner passer godt med vores værdier og ambitioner, siger Garcia.

Sturridge har tidligere i karrieren spillet for klubber som Manchester City, Chelsea, Liverpool og West Bromwich.

Sturridge trænede i sommer blandt andet med i Mallorca, men nu rykkes karrieren altså mod mere eksotiske himmelstrøg.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce