Hammarby har i form af Jakob Michelsen fået dansk træner, og i går kunne Ekstra Bladet berette, at svenskerne også lurer på at tilføre dansk blod til truppen. Således skulle Bjørn Paulsen være interessant for hovedstadsklubben.
Ifølge bold.dks oplysninger er Paulsen dog ikke den eneste danske spiller, som Hammarby har på blokken i øjeblikket. Svenskernes blik er også rettet mod AGF og Stephan Petersen.
Den 31-årige kantspillers kontrakt med aarhusianerne udløber til sommer, og efter en fin start på efteråret, gled Petersen hen mod slutningen ud og kom oftest ind fra bænken, hvis han overhovedet kom i kamp.
Petersen må allerede nu forhandle med andre klubber, og Hammarby har ifølge bold.dks oplysninger indtil videre henvendt sig for lige at fornemme, om et svensk skifte kunne være interessant for den lynhurtige kant.
jesper@bold.dk


AGF
Hammarby
3F Superliga
Allsvenskan





















