Svenske Abdul Khalili rykkede i februar fra tyrkisk fodbold og hjem til Hammarby, og det kan Stockholm-klubben takke medejer Zlatan Ibrahimovic for.
Den transferfri midtbanespiller havde således tilbud fra både Hammarby og Malmö FF, og det var Zlatan Ibrahimovic, som fik Khalili til at droppe Malmö.
- Det lokker de fleste, når en klub som Malmö er interesseret. Det betyder, at man har gjort noget godt. Der var interesse, men da jeg først talte med Jeppe (Hammarby-sportschef Jesper Jansson, red.) og Zlatan, føltes det bare som om, at alt klikkede, siger Khalili ifølge Fotbollskanalen.
- Det var de to klubber, det handlede om, men jeg snakkede med Zlatan, og han ville vise, at klubben sigter mod noget stort. Ikke bare at de vil vinde og alt det dér, de vil også tage næste skridt. Da jeg fik følelsen af, at de er klar til at gå all in, var det nemt for mig at takke ja.
Khalili kalder det desuden 50-50, som Zlatan selv bliver Hammarby-spiller en dag.
- Havde man spurgt mig for en måned siden, havde jeg uden tvivl sagt nej, men nu ved jeg det ikke. Det er svært, men jeg håber det, og det er 50-50, siger Khalili.


Malmö FF
Hammarby
Allsvenskan































