Hannover 96 har været på rov hos den russiske klub Rubin Kazan, hvor tyskerne har hentet den brasilianske angriber Jonathas, som kommer til klubben på en kontrakt, der løber frem til 2020.
Jonathas skifter med øjeblikkelig virkning og skal allerede tirsdag træne med sine nye holdkammerater.
Den 28-årige brasilianer har efterhånden været vidt omkring i europæisk fodbold, siden han kom til fra Brasilien tilbage i 2008.
Det var AZ Alkmaar, der i første omgang hentede angriberen, som siden da har været i både italiensk og spansk fodbold - og altså senest russisk fodbold.
Jonathas spillede i sidste sæson 30 kampe for Rubin Kazan og scorede 11 mål. I den nye sæson har han efter fem kampe scoret fire kasser.


Rubin Kazan
Hannover 96
Bundesliga
Premier League





























