



En ny æra er begyndt i Brentford.
Thomas Frank er draget videre, og det betyder, at Keith Andrews nu har ansvaret.
Første officielle kamp under Andrews blev spillet søndag, og det blev ikke en god debut. Brentford fik ørene i maskinen mod Nottingham Forest.
Allerede efter fem minutter kom Forest foran, og det var selvfølgelig, fristes man til at skrive, med Chris Wood som målscorer.
Den bomstærke angriber prikkede bolden i mål, da Brentford-forsvaret ikke formåede at cleare et hjørnespark.
Kort før pausen blev det endnu værre for Brentford. Dan Ndoye, der er ny mand i Nottingham Forest, fik kastet sig ind i et indlæg, som han på flot vis dirigerede ind i det fjerne målhjørne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og det stoppede ikke her for værterne. Det blev også 3-0 før pausen.
Med en magisk aflevering fandt Eliott Anderson en fremadstormende Wood, der med stor sikkerhed rundede målmanden og gjorde det til 3-0.
Det så meget svært ud for Brentford, men med et kvarter før slutfløjt fik de et lille håb. Brentford fik straffe efter en hånd på bolden. Igor Thiago fik chancen, og han var sikkerheden selv fra de 11 meter.
Brentford havde ti minutter til at jagte, men de kom aldrig rigtig tæt på at få point.
Det sluttede 3-1 til Nottingham Forest, der fortsætter, hvor de slap i sidste sæson.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Nottingham Forest
Brentford
Premier League



































