2025-09-01 11:57:51

Harder klar til Leipzig: På vej til lægetjek

Conrad Harder ventes senere mandag at kalde sig RB Leipzig-spiller – han er nu på vej til lægetjek efter klubberne er enige om en handel

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 3. runde

FT

MAI

0 - 1

RBL

Milan, Rennes, Chelsea og RB Leipzig!

Der har ikke manglet interesse for Conrad Harder i sommerens transfervindue.

Milan var først i førersædet, men trak sig. Siden lignede det et oplagt skifte til Rennes, men her trak man sig også, fordi franskmændene angiveligt afviste det millionkrav, som Conrad Harders agent mødte frem med.

Nu peger pilen definitivt mod RB Leipzig, hvor den tyske storklub er blevet enige med Sporting Lissabon om en transfer.

Efter hvad Bold forstår på tyske pressekilder bliver det en handel i niveauet 23 mio. euro – 172 mio. kr.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Harder klar til Leipzig: På vej til lægetjek
Foto: Pedro Rocha/Reuters/Ritzau Scanpix

Hertil kommer indbyggede bonusser på fire mio. euro – 30 mio. kr.

Altså en samlet pakke på 202 mio. kr. for Conrad Harder.

Mandag ved middagstid er Conrad Harder på vej i en privatmaskine fra Lissabon med kurs mod Leipzig.

I Leipzig kan Conrad Harder se frem til at blive afløseren for Benjamin Sesko, der er rejst til Manchester United tidligere i august.

Leipzig siger mandag også farvel til den belgiske angriber Lois Openda, der bliver udlejet til Juventus for fire mio. euro i den kommende sæson.

Siden skal italienerne købe angriberen for 40 mio. euro - 300 mio. kr. - næste sommer.

På den måde kan Conrad Harder måske træde direkte ind på Leipzig-mandskabet.

Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix.

Det er opsigtsvækkende, at Conrad Harder allerede skal væk fra Sporting Lissabon efter kun en sæson i Portugal.

Sporting betalte i sin tid 142 mio. kr. for Conrad Harder. Nu scorer klubben altså mindst en gevinst på 30 mio. kr. og yderligere 30 mio. kr. kan vente, hvis klausulerne indfries i løbet af kontraktperioden.

Der er angiveligt tale om en femårig aftale for 20-årige Conrad Harder.

Conrad Harder er udtaget til U21-landsholdet, der møder Norge på torsdag i en testkamp. De spiller EM-kvalifikation mandag mod Wales.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 3. runde

FT

MAI

0 - 1

RBL

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce