Det går ikke godt for Åge Hareide og Rosenborg for tiden, hvor de er uden sejre i deres seneste fire kampe.
Hareide har udløb med klubben til vinter, og nu fortæller han til klubbens hjemmeside, at det bliver hans sidste måneder i karrieren.
- Jeg har bestemt mig for at gå på pension som fodboldtræner ved årsskiftet. Hensigten med kontrakten for resten af 2021, var, at jeg var usikker på, hvor længe jeg ville fortsætte.
- Vi havde deadline d. 1 juli, så Rosenborg kan nå at finde en erstatning. Min motivation til nytår er stor, og jeg vil gerne slutte af på en god måde, forklarer Hareide.
I øjeblikket er Hareide og Rosenborg placeret som nummer seks i Eliteserien, og nu skal klubben på udkig efter en ny træner, som kan stå klar til 2022.



Rosenborg
































