Det er to år siden, at FC København hentede Pantelis Hatzidiakos i Serie A.
Den græske stopper startede godt i det københavnske, men han dalede sammen med holdet i niveau i sidste sæson.
Nu er han på vej videre.
Bold kan fortælle, at FC København lige nu er i forhandlinger med PAOK om et køb af den græske stopper.
Parterne er begyndt at nærme sig hinanden, men de er ikke helt i mål endnu. FCK forlanger i underkanten af 2 mio. euro, erfarer Bold også
Artiklen fortsætter efter billedet

Det græske medie NovaSports skriver yderligere, at Pantelis Hatzidiakos og PAOK allerede er enige om de personlige vilkår i en aftale.
Det betyder med andre ord, at det kun er de to klubber, der mangler at blive enige, før en handel er en realitet.
29-årige Pantelis Hatzidiakos, der lige nu er en del af FCK’s træningslejr i Østrig, står noteret for 85 kampe for løverne.
Hans kontrakt løber frem til sommeren 2028.

Eriksen får ikke løn af Wolfsburg
Hattrick | Afsnit 175Christian Eriksens fremtid er fortsat uklar, men grundet en særlig regel har Wolfsburg og danskeren ikke travlt med at finde en afklaring. Wolfsburg betaler nemlig ikke løn til Eriksen.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.


FC København
PAOK
3F Superliga
































