Kai Havertz havde en god tid under Thomas Tuchel i Chelsea.
I den tyske podcast Phrasen Mäher fortæller Chelsea-spilleren om tiden under Thomas Tuchel, der fik det bedste frem i Havertz.
Den unge tysker fortæller, at Tuchel går op i enhver lille deltalje, og at det havde en positiv indvirkning på hans spil.
- Jeg er meget taknemmelig over Thomas Tuchel. Vi havde et rigtig godt forhold i Chelsea.
- Jeg havde det svært med fodbold i starten af min Chelsea-karriere, men så kom der en tysk træner, der vendte op og ned på det hele.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han gjorde mig helt sikkert til en bedre spiller. Han lærte os, at hver en lille detalje er vigtig i fodbold.
- Ligemeget hvor godt man spillede, så fik man det at vide, hvis man lavede en dårlig aflevering.
- Det hjalp mig meget på det tidspunkt, selvom jeg blev tosset indeni, når han sagde negative ting, men når jeg ser tilbage, så var det helt perfekt for mig, fortæller Havertz ifølge Kicker.
Kai Havertz har i denne sæson produceret syv kasser og en enkelt assist i Premier League.