3F Superliga -Haysen: Mitrovic og Songani er på vej videre
2018-07-06 08:04:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Haysen: Mitrovic og Songani er på vej videre

SønderjyskE har givet både Marko Mitrovic og Silas Songani lov til at finde nye klubber denne sommer. Især Songani får dog stor ros af sportschef Hans Jørgen Haysen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE leder efter et par nye spillere til sin startopstillingen denne sommer, men også den vej anden kommer der formentligt til at ske lidt.

Den 26-årige svenske angriber Marko Mitrovic er som tilfældet var i vinter på vej væk.

- Han ved det, og vi ved det. Men vi skal selvfølgelig finde en klub, der tror på ham. Han spillede fint i starten, men siden er han blevet overhalet af andre.

- Det er der intet odiøst i. Sådan er det bare nogle gange. Men det giver ingen mening, at han er her, så vi forsøger at finde en løsning for ham, siger SønderjyskE’s sportschef Hans Jørgen Haysen til bold.dk.

Ros til Songani
Også 29-årige Silas Songani er på vej videre efter fire og et halvt meget blandede år som SønderjyskE-spiller.

- Men jeg må virkelig rose Silas. Han er virkelig gået til den til træning og i de indhop, som han har fået.

- Det er dog lidt ærgrerligt for ham, at Johan Absalonsen er kommet tilbage, og vi desuden også har stærke folk som blandt andre Christian Greko og Søren Frederiksen samt flere unge spillere til kanterne.

- Silas byder sig godt til og har fortjent at spille, men lige nu bliver det bare ikke i vores startellever, siger Haysen og spår Songani gode muligheder for at finde en klub:

- Silas er god nok til det højeste niveau, når han rammer sine bedste dage. Det har vi også set hos os, da han slog igennem og lavede både mål og assists.

- De forskellige trænere har troet på ham i forskellig grad, men jeg er sikker på, at han kan præstere på højeste niveau, hvis han får tillid. Vi skal nok finde en løsning for ham, for han har både formen og spillelysten.

Farvel til Mattila
SønderjyskE har allerede sagt farvel og tak til den finske midtbanespiller Sakari Mattila, der havde kontraktudløb og kæmper for at blive klar efter en alvorlig knæskade.

- Det er smadder ærgrerligt med ham, for større professionel skal man lede længe efter. Men med kontraktudløb gav det lidt sig selv, at han skal finde et sted at finde formen i, siger Haysen.

SønderjyskE har indtil videre hentet den hollandske angriber Mart Lieder og Johan Absalonsen denne sommer.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce