Lørdag tog HB Køge imod Nykøbing FC i en træningskamp på Falster.
I 1. divisionen har begge hold en klar ambition om at ende i top seks. Nykøbing ligger på nuværende tidspunkt nummer seks i ligaen, mens HB Køge ligger nummer syv.
Testkampen var derfor ekstra interessant for de to mandskaber, men ingen af holdene formåede at vinde kampen, som endte 0-0.
Efter kampen var HB Køges midterforsvar Nemanja Cavnic tilfreds.
- Nykøbing er en modstander, som vi kæmper med om en top 6-placering, så vi forventede en hård kamp, og det blev det, lyder det fra 26-årige forsvarsspiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der var nogle positive ting, og selvfølgelig også nogle negative. Vi holder fokus på de positive, og vil prøve at rette op på de negative. Vi har to uger til forårspremieren, og forhåbentlig vil vi være i top 6 når rækken deles op.
- Nykøbing er en god modstander. De spiller god fodbold. Særligt hvis man giver dem lidt plads. De er gode til at finde rummene, men vi holder målet rent, og det er en af de positive ting.
- Vi kunne godt have scoret et par mål, men det er som det er. Det er bedre, at vi ikke scorer i dag, og så i stedet scorer når sæsonen går i gang, lyder det afslutningsvis fra HB Køge-forsvarsspilleren.
HB Køge spiller første kamp i 1. divisionens forårssæson, når de den 27. februar tager imod Jammerbugt FC. Inden da skal de dog spille testkamp mod Lyngby den 19. februar.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar