2021-11-19 21:00:32

HB Køge slog Esbjerg efter stor første halvleg

HB Køge fik sin fjerde hjemmebanesejr i træk, da de fredag aften slog Esbjerg med hele 3-0 i NordicBet Ligaen. Her blev samtlige mål scoret før pausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 16. runde

FT

HBK

3 - 0

EFB

12'
1 0
Pierre Larsen
Mål på straffe
45'
2 0
Nsungusi Effiong
Mål
45'
3 0
Viktor Tranberg
Selvmål

HB Køge skulle fredag aften forsøge at komme tilbage på sejrskurs, efter de i sidste runde tabte med hele 1-4 til Vendsyssel i NordicBet Ligaen.

Daniel Agger og co. var dog på en svær opgave, da det var Esbjerg, som gæstede Capelli Sport Stadion i Køge, men hjemmeholdet havde dog en god statistik på eget 'græs'.

De havde nemlig vundet de seneste tre kampe på hjemmebane, og i fredagens duel fik da også en fremragende start på opgøret mod vestjyderne.

Hjemmeholdet bragte sig nemlig i front efter ti minutter, da de fik tilkendt et straffespark, som Pierre Larsen skulle tage sig af, og det gjorde han med stil.

Selvom han havde problemer med at holde styr på bolden grundet vinden, bankede han den op i nettaget, og så var HB Køge foran med 1-0.

Få minutter senere var der mere drama på Capelli Sport Stadion, da kampens ene linjedommer kom i fokus. Han faldt nemlig til jorden med en skade, og så blev kampen indstillet.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -HB Køge slog Esbjerg efter stor første halvleg
Foto: Michal Frimundt Petersen

Fjerdedommeren fik dog hurtigt klædt om, og så kunne kampen starte igen, hvor HB Køge var tæt på at gøre det til 2-0.

Denne var det Marko Stamenic, som var tæt på en scoring, da han løb til bageste stolpe og fik sat panden på bolden. Han manglede dog skarpheden, da bolden røg tæt forbi den ene opstander.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vilde minutter for HB Køge

Det lignede længe, at de to mandskaber ville gå til pause med en 1-0-føring til HB Køge, men i første halvlegs overtid skruede hjemmeholdet op for tempoet.

Efter 47 minutter var det først Nsungusi Efiong, som tog sagen i egen hånd, da han drev bolden på tværs af banen og bankede den op i det ene hjørne fra distancen. Sikke et mål, men værterne var ikke færdige endnu.

To minutter senere var den nemlig gal igen, da Mike Jensen modtog bolden i EfB-feltet og sparkede den hårdt mod mål.

Her kom Viktor Tranberg i vejen, men Esbjerg-spilleren sendte dog bolden i eget net, og dermed var stillingen ved pausen 3-0 til hjemmeholdet fra HB Køge.

Hjemmeholdet i kontrol

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aggers tropper havde derfor en vigtig føring, som de skulle forsvare hjem i anden halvleg, og det havde de held med, da gæsterne fra Esbjerg havde problemer med at skabe noget.

Det var endda tæt på at blive 4-0 med 20 minutter igen, da Larsen smed en bold i feltet, hvor Nsungusi kom først på indlægget, men denne gang var gæsternes Ramon ten Hove klar inde på stregen.

Kampbilledet efter pausen blev i den grad påvirket af, at hjemmeholdet var foran med hele 3-0, mens Esbjerg forsøgte at presse på uden held.

Seks minutter før tid var EfB's Steven Simpson tæt på at score kampens mål, da han tog bolden til sig i luften og valgte at saksesparke den mod kassen fra sin placering i feltet.

Der var dog ikke meget Sibusiso Zuma over canadieren, da Oskar Snorre uden problemer kunne redde forsøget.

Kampen endte uden flere scoringer, og dermed var det HB Køge, som kunne indlede weekenden med manér, da de slog Esbjerg med 3-0 i NordicBet Ligaen.

Daniel Aggers tropper overhaler dermed også Esbjerg i tabellen, hvor HB Køge nu er placeret på syvendepladsen med 18 point efter 16 kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 16. runde

FT

HBK

3 - 0

EFB

12'
1 0
Pierre Larsen
Mål på straffe
45'
2 0
Nsungusi Effiong
Mål
45'
3 0
Viktor Tranberg
Selvmål

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0